Tilbagebetaling af indefrysningsbeløbet

Indefrysningsordningen er åben for tilmelding fra den 1. november 2022 til den 31. oktober 2023. 

De efterfølgende 12 måneder vil være afdragsfrie. Det vil sige, at du kan vente til den 1. november 2024 med at betale din gæld tilbage. Selvom du har et afdragsfrit år, vil der stadig blive lagt renter på det indefrosne beløb, og renterne bliver en del af den samlede gæld.

Du kan selv vælge, om du vil betale hele gælden på én gang, eller om du vil afdrage gælden over fire år. Giver du os ikke besked, vil du automatisk blive tilmeldt tilbagebetaling over fire år. Men du kan til enhver tid vælge at indfri hele din gæld.

 

Hvordan finder jeg oplysninger om min indefrysning?

Efter du har tilmeldt dig ordningen, vil det samlede beløb for din indefrysning fremgå af dine gasregninger.

På den måde kan du løbende følge med i, hvor stor en del af dine gasregninger, du har indefrosset.

 

Hvis du ikke kan betale det indefrosne beløb tilbage

Hvis du ikke kan betale dine afdrag, vil du modtage to rykkerbreve. Har du ikke betalt efter, vi har rykket dig to gange, vil din gæld blive opgjort og overdraget til Erhvervsstyrelsen, som vil inddrive gælden via Gældsstyrelsen.

 

 

Tilbage til Indefrysningordningen >>

 

Nyhedsbrev fra DCC Energi

Få tilbud, gode råd og mulighed for at deltage i vores konkurrencer.

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger vores energi på energi

DCC Energi A/S
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
CVR: 32141846

Kundeservice
Telefon: 70 150 150
E-mail: [email protected]

Vi samarbejder med Forbrugs Foreningen
Vi samarbejder med Ældre sagen
Vi samarbejder med FDM