Hvad koster det at gøre brug af Indefrysningsordningen?

Når du tilmelder dig indefrysningsordningen betaler du 600 kr. ekskl. moms pr. leveringsadresse for administration af Indefrysningsordningen. 

Gebyret dækker vores omkostninger til at administrere Indefrysningsordningen, herunder omkostninger til IT-udvikling, håndtering af henvendelser, datahåndtering, andre administrative løsninger mv. Vi har ingen fortjeneste på gebyret. 

Gebyret på de 600 kr. er momsfritaget og vil være en del af det indefrosne beløb. Gebyret opkræves som et samlet gebyr ved tilmelding til ordningen.

Du betaler rente af det indefrosne beløb

Indefrysningen fungerer som et lån, som du afdrager til os med en årlig rente fastsat af Staten.

For privatkunder er den årlige rente 2%.

For erhvervskunder er den årlige rente indtil videre 4,4%. Klima-, energi- og forsyningsministeriet kan dog fastsætte en anden rentesats for perioden fra 1. november 2023 og frem.

Renterne påløber fra dagen efter den dag, hvor den første indefrosne regning forfalder. I indefrysningsperioden og i den afdragsfrie periode, vil renterne blive tilskrevet bagudrettet ved udgangen af henholdsvis Indefrysningsperioden og de efterfølgende 12 måneder.

I den 4-årige afdragsperiode vil renterne blive tilskrevet bagudrettet, hver gang du foretager et afdrag. Renten bliver tilskrevet på baggrund af restgælden ved det seneste afdrag. 



Tilbage til Indefrysningordningen >>

 

Nyhedsbrev fra DCC Energi

Få tilbud, gode råd og mulighed for at deltage i vores konkurrencer.

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger vores energi på energi

DCC Energi A/S
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
CVR: 32141846

Kundeservice
Telefon: 70 150 150
E-mail: [email protected]

Vi samarbejder med Forbrugs Foreningen
Vi samarbejder med Ældre sagen
Vi samarbejder med FDM