Indefrysning af energiudgifter
Staten har vedtaget en midlertidig og frivillig Indefrysningsordning, som giver husstande og virksomheder mulighed for at indefryse en del af naturgasregningen.
I perioden fra den 1. november 2022 og til den 31. oktober 2023 kan du indefryse den del af dine naturgasregninger, som ligger over det fastlagte prisloft. I de efterfølgende 12 måneder har du en afdragsfri periode, og fra den 1. november 2024 skal du begynde at betale det indefrosne beløb tilbage. Du bestemmer selv, om du vil betale tilbage over fire år eller på én gang.
Prisloftet for naturgas er sat til 5,84 kr. pr. m3 ekskl. moms (svarende til 7,30 kr. pr. m3 inkl. moms). Prisloftet er ekskl. afgifter og tariffer.
Du vælger selv, om du vil tilmelde dig ordningen. Du kan tilmelde dig i hele Indefrysningsperioden, du kan dog kun tilmelde fakturaer, som du ikke allerede har betalt.
I Indefrysningsperioden får du indefrosset den del af naturgasregningen, der ligger over prisloftet. Det svarer til, at du låner penge, som du skal betale tilbage på et senere tidspunkt. Den del af regningen, som er under prisloftet, skal du fortsat betale.
Hvis du ønsker at benytte dig af ordningen, har du selv ansvar for at tilmelde dig på vegne af din husstand.
Inden du tilmelder dig, kan du læse vigtig information om Indefrysningsordningen her på siden.
Du kan også holde dig opdateret om ordningen hos de offentlige myndigheder:
Borger.dk: Indefrysning af energiudgifter
Virksomhedsguiden.dk: Mulighed for indefrysning af virksomheders energiudgifter
Tilbagebetaling
Særligt for virksomheder